gabrielcodebig

Lær at lave den sundeste Smoothie!

Måske er du vant til at drikke smoothie hjemme eller ude, men vidste du, at forskere har sammensat en POWERSMOOTHIE, som indeholder alle de sundeste ting?

Få opskriften længere nede og læs også hvorfor man har valgt netop de ingredienser (hint: De har alle nogle helt specielle egenskaber).

De fleste ved, at frugt og grøntsager indeholder en lang række opbyggende stoffer, og forsøg har de sidste mange år vist, at BÆR er endnu sundere. Det er som om naturen har koncentreret det allerbedste i de små lækre ting, der gror på buske.

Opskriften på denne lyserøde “sundhedseliksir” er skabt i et laboratorium på universitetet i Strasbourg, hvor forskere har testet forskellige saftkombinationers effekt på grises pulsårer. Den endelige opskrift blev desuden testet på 80 personer, og den smager også godt!

Elsker du også Innocent’s lækre smoothies? Klik her for at se deres opskriftbog på Saxo.

Vindruer
Druer er muligvis naturens egen hjertemedicin. Et stort antal forsøg med dyr viser, at blodtrykket går ned, og symptomer på alvorlige hjerteproblemer kan forsvinde.

Blåbær
Forsøg har vist, at især blåbær er en meget effektiv antioxidant, som kan være med til at holde kroppen ung og sund længere. Ældre rotter, som fik en halv kop blåbær om dagen, forbedrede deres balance, koordination og korttidshukommelse.

Jordbær
Undersøgelser tyder på, at jordbær fx kan forebygge hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Det er især i bærrets røde farve, du finder de mange sunde flavonoider, som kan give dit immunforsvar et pift.

Surbær
Surbær – eller ARONIA, som de oftest kaldes – er, ligesom resten af indholdet i denne powersmoothie, fyldt med vitaminer og antioxidanter. Undersøgelser har vist, at indholdet af aktive sunde stoffer i surbær er ca. ti gange så højt som i tranebær.

Acerola
Acerola er intet mindre end en vitaminbombe! Normalt regnes citron og appelsin for gode C-vitaminkilder. Her ligger indholdet på 40-50 mg pr. 100 g. Hos acerola ligger det på 1.500-3.000 mg pr. 100 g!

Tyttebær
Der er ikke så mange, der ved det, men tyttebær kan være med til at holde dig ung og smuk! Det store indhold af polyfenoler gør netop dette bær til en af de stærkeste kilder til antioxidant i naturen.

Æble
Et æble om dagen holder lægen fra døren, siges det, men hvorfor er æbler sunde? Det er de, fordi de indeholder de samme stoffer som alle de bær, der er i denne smoothie, dog i mindre koncentration. Til gengæld er de i denne sammenhæng med til at give smoothien en naturlig sund sødme.

Elsker du også Innocent’s lækre smoothies? Klik her for at se deres opskriftbog på Saxo.

    Den sundeste Smoothie (ca. 200 ml)

  • 30 vindruer
  • 15 blåbær
  • 9 jordbær
  • 5 surbær
  • 5 acerola bær
  • 8 tyttebær
  • Et halvt æble

Ingredienserne blendes sammen og hældes op i et højt glas. Der kan tilføjes et par isterninger for at gøre drinken mere “cool”. Velbekomme…

Hvad mener du? Har du en lækker sund smoothie, du gerne vil dele med andre? Skriv en kommentar med opskriften…

Skriv en kommentar:


Thomas siger:

Hmmm, det lyder lækkert.

Jeg har været på jagt efter ingredienserne til denne smoothie, men jeg har godt nok svært ved at opdrive surbær og acerola bær. Hvor køber i disse?

Anette Thisgaard siger:

Suppler gerne med mandler eller cashewnødder (evt. forkværnede), proteinpulver og en god olie – hørfrø, livets olie, udos choice el.lign. Ind imellem putter jeg udover den anden olie også en lille skefuld kokosolie i smootien.

Derudover er det også lækkert med revet citronskal og lidt vanillepulver (ikke -sukker), og for yderligere at stabilisere blodsukkeret er det rigtig godt at putte en teskefuld kanel i :o )Suppler gerne med mandler eller cashewnødder (evt. forkværnede), proteinpulver og en god olie – hørfrø, livets olie, udos choice el.lign.

Ind imellem putter jeg udover den anden olie også en lille skefuld kokosolie i smootien. Derudover er det også lækkert med revet citronskal og lidt vanillepulver (ikke -sukker), og for yderligere at stabilisere blodsukkeret er det rigtig godt at putte en teskefuld kanel i :o )

God fornøjelse ;-)